Café og Hub

Café Maids
Café Maids har åbent alle hverdage fra kl. 7.00 - 21.00.

I caféen er det muligt at købe morgenmad, frokost eller en lun ret sidst på dagen - foruden naturligvis kaffe, the og andre drikkevarer. Du kan også købe brød, frugt eller mad med hjem efter arbejdstid.

Tankerne bag caféen er, at det skal være hjemmelavet, sundt og enkelt - og med økologiske og lokale råvarer så vidt det er muligt. Caféen leverer også mad ud af huset på bestilling.

Café og Hub
Med etableringen af en såkaldt "hub" i caféen, kan man helt uforpligtende få del i Spinderihallernes inspirerende miljø og netværke med de mange kreative virksomheder, institutioner og andre, der har deres daglige gang og arbejde i Spinderihallerne.

Hubben er et åbent sted, hvor alle kan komme, logge sig på det gratis, trådløse netværk og arbejde eller få sig en snak med Spinderihallernes virksomheder, der også bruger stedet som en alternativ arbejdsplads.

Caféen og hubben er indrettet med langborde og bænke, og miljøet afspejler den afslappede stemning i Spinderihallerne. Der er lagt vægt på, at det skal være et sted, hvor det er rart at hænge ud i længere tid, uanset om man skal spise, holde et uformelt møde eller arbejde

Kig forbi!

Kontakt
Café Maids
Hanne@maids.dk
+ 45  3068 8020
www.facebook.com/CafeiSpinderihallerne

Indretningen af Spinderihallernes Café & Hub er blevet rost på flere designblogs. Læs bl.a. mere her.