Creative Growth skal styrke den kreative sektor i EU
Creative Growth er et af de udviklingsprojekter Spinderihallerne har deltaget i. Projektet blev afsluttet 30. november 2011. Læs mere om formål, resultater og pilotprojektet "Moving Office" herunder.
Creative Growth
Det overordnede mål for Creative Growth har været at bidrage til den europæiske konkurrenceevne og fremskynde den regionale, økonomiske vækst, gennem udvikling af den kreative sektor, som en vigtig drivkraft for den nye videnbaserede økonomi. Målet har også været, at påvirke den politiske udvikling på regionalt og lokalt plan ved at integrere erfaringer og ny viden i den politiske beslutningsproces.
Creative Growths målsætninger:
- Skabe bedre og mere effektive politikker om den kreative sektor på regionalt og lokalt plan.
- Forbedre retningslinierne for erhvervsfremmende tjenester og løsninger til den kreative sektor.
- Øge viden om, hvordan kreativitet kan være en katalysator for øget regional konkurrenceevne.
Spinderihallerne og Region Syddanmarks EU-kontor har været de danske partnere i Interreg 4C-programmet med Östsam Regional Development Council, Sverige som lead-partner. I alt 11 partnere fra 9 lande (Bulgarien, Danmark, Spanien, Italien, Litauen, Rumænien, Storbritannien, Sverige og Ungarn) har været med til at sikre, at ny viden kan skabe grobund for den kreative sektor.
Creative Growths partnere og de involverede virksomheder har samarbejdet om initiativer for at støtte udviklingen af den kreative sektor. Der har været iværksat en række tværregionale seminarer for at støtte den kreative sektor på interregionalt plan.
Spinderihallerne har:
- Leveret statistiske data og udarbejdet en kortlægning af den kreative sektor i Region Syddanmark.
- Indsamlet viden og udvekslet erfaringer om erhvervsfremmestøtte-systemer for de kreative erhverv.
- Deltaget i tværregionale seminarer og arrangeret internationale seminarer og konferencer i Spinderihallerne.
- Udviklet en hjemmeside for information og rapporter om CG-projektet – til brug for politikere, erhvervsfremmeorganisationer og institutioner samt iværksættere i den kreative sektor.
- Udviklet alt kommunikationsmaterialet til projektet i form af en film, magasin og brochure samt udviklet projektprofilen inklusiv layout, logo, designmanual og skabeloner.
- Gennemført 3 tematiske arbejdsgruppemøder i Bruxelles, Asturias og Vejle om temaet ”Incubators”, hvor deltagere fra de 9 partnerlande har bidraget til den endelige rapport: "TWG Incubator". Rapporten ser på, hvordan man udvikler "incubators," der er målrettet de kreative erhverv og hvordan de kan bidrage til at vækste de kreative erhverv i et område.
-
Gennemført pilotprojektet ’Moving Office’. Pilotprojektet skal give kreative entrepreneur en international platform til at udføre opgaver, finde ny inspiration og netværk på tværs af regioner og landegrænser – fra Vejle til Oslo, Stockholm, Berlin, London, Barcelona etc. Pilotprojektet er dokumenteret i en video, og hjemmesiden www.moving-office.eu er udviklet til at formidle information om pilotprojektet og mulighederne for at både kreative entrepreneur, kreative netværk og iværksætterhuse, kan udvikle et internationalt netværk. Pilotprojektet har vist sig så lovende, at man har til hensigt at videreudvikle på ideen.
Arbejdet fortsætter
Den Europæiske Kommission, DG Enterprise and Industry, har for nyligt fremsat et forslag om etablering af en europæisk alliance af kreative virksomheder, der primært skal fokusere på at udvikle bedre virksomhedsstøtte i relation til Creative Growth.
Læs den afsluttende rapport her (pdf)
Læs anbefalinger her i den fulde engelsk version (pdf)
Læs anbefalinger her i en forkortet dansk version (pdf)
Yderligere information:
Projektleder Majbritt Chambers: MACHA@vejle.dk, + 45 7681 1856
Se også: www.creative-growth.eu