ÅBENT FABLAB I SPINDERIHALLERNE

ÅBENT FABLAB HVER TIRSDAG kl. 14-20

Følg os:
Bliv medlem af gruppen: FabLab Spinderihallerne Vejle
Mød os: Du kan høre vores Lableder fortælle om FabLab Spinderihallerne her (film).

Det digitale værksted/FabLab har åbent hver tirsdag kl. 14-20. Det foregår i Kedelbygningen, Spinderigade 24.

Alle er velkomne
: Iværksættere, designere, kunstnere, ”makere”, private, virksomheder, unge og gamle. Elsker du at lave dine egne gadgets? Har du en idé, som du kunne tænke dig at formgive? Eller mangler du en dims til kaffemaskinen eller den fjernstyrede bil? Så er vores åbne digitale værksted måske noget for dig!

Vi er klar til at hjælpe dig i gang med at få ført dine idéer i livet. Vi kan give dig sparring og hjælpe dig i gang med at benytte vores vinylskærer, 3D printer eller laserskærer.

Selvom du ikke har en konkret idé, er du også velkommen til blot at kigge forbi og se en 3D printer og en vinylskærer i aktion - eller mødes med andre virksomheder og private og udveksle erfaringer om idéer og digitale fabrikationsteknologier.

Det er gratis at deltage i de åbne FabLab-tirsdage; du betaler kun for de materialer, du benytter, og du kan kigge forbi i det tidsrum, der passer dig. Medbring eventuelt din egen computer.

Find os: FabLab Spinderihallerne, Kedelbygningen, Spinderigade 24, 7100 Vejle.
Kontakt: Lableder Ana Catarina Cabral, Ancde@vejle.dk, +45 2037 0495.

Målet med åbent FabLab i Spinderihallerne er at stille faciliteter til rådighed, hvor man kan komme, udvikle og afprøve gode idéer og få sparring fra andre brugere i FabLab´et. Når man har udviklet sin gode idé, er man forpligtet til at dele viden, metoder og idéer i FabLab-netværket. Man må ikke benytte de åbne faciliteter til serieproduktion af idéen, og man kan ikke på forhånd booke Lab lederen eller teknologierne i et bestemt tidsrum.

Vi arbejder på at udvikle tilbud hvor virksomheder og enkeltpersoner - mod betaling - kan booke rådgivning og workshops i FabLabét i bestemte tidsrum, hvor det er lukket for andre brugere. Ønsker du at vide mere, så kontakt Lableder Ana Catarina Cabral, ancde@vejle.dk.

Fakta og dogmer:
Spinderihallernes digitale værksted er registreret som et officielt FabLab. 

FabLab står for FABricationLABoratory
Et FabLab er et globalt netværk af værksteder, der ønsker flere opfindere og bedre opfindelser.

Værkstederne opfylder alle et sæt fælles dogmer, og anerkender det globale FabLab Charter, der bl.a. indebærer at man:
- Bruger det samme udstyr/samme teknologier
- Tilbyder åben (gratis) adgang til digitalt udstyr for alle, mod at brugerne deler viden, metoder og idéer i FabLab-netværket.

FabLab udstyr:
- Vinylskærer
- Laserskærer 
- 3D-printer
- 3D-scanner
- Diverse elektronisk udstyr
- CNC-fræser (fra 2017) 

Det Digitale Værksted i Spinderihallerne er bl.a. etableret i regi af Designandelen og vores satsning FABLAB@SCHOOLdk, der handler om design, teknologi og entreprenørskab i folkeskolen. Du kan følge Designandelenwww.designandelen.dk og FABLAB@SCHOOLdkwww.fablabatschool.dk.

Send link til

Email

Favorit

Facebook

Flere