ARKITEKTURENS DAG I SPINDERIHALLERNE

Bygningspræmiering og forstadsprojekter hos Metopos

30. september uddeler borgmester Arne Sigtenbjerggaard Vejle Prisen til de byggerier, som Vejle Kommune har valgt at præmiere i år. Der er desuden foredrag ved urban designer Trine Skammelsen fra tegnestuen Metopos.

VEJLE-PRISEN 2010
Vejle-Prisen er en del af Vejle Kommunes Arkitekturpolitik og uddeles af Vejle Byråd. Prisen gives hvert år i forbindelse med Arkitekturens Dag arrangementet og tildeles forskønnende tiltag gennem det seneste år (2009).

Årets oplægsholder er Trine Skammelsen
For 5 år siden stiftedes tegnestuen Metopos med det formål at udvikle gode arkitektoniske rammer om livet, med en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang.

Det er siden blevet til 125 projekter for kommuner, boligforeninger, private bygherrer og staten. Projekterne spænder fra omdannelse af almene boligområder (bl.a. Gellerupparken i Århus) over parcelhusudbygning (bl.a. i Nibe og Kongsdal) til statslige forsøgs- og modelprojekter.

Læs mere om årets oplægsholder til arkitekturens dag (klik på grøn linktekst).

Program:
• Velkomst v. Formand Anders Johansen
• Foredrag v. Trine Skammelsen, Partner og Urban Designer ved Metopos (se mere info)
• Uddeling af Vejle-Prisen 2009

Tid:
30/9-2010 kl. 14:00-17:00

Sted:
Spinderihallerne
Spinderigade 11
7100 Vejle

Arkitekturens dag er arrangeret af Arkitekturforum Vejle.
Se mere på: www.arkitekturforumvejle.dk  

Send link til

Email

Favorit

Facebook

Flere