DOG IS MY CO-PILOT - FÅ EN GRATIS RUNDVISNING

- en kunstudstilling med hunden i centrum

Dog is my co-pilot

Fra 11. nov. – 3. dec. 
Ons.-fre. 10-17
Lør.-søn. 11-17

Sted: Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle
Entré: Gratis

Machine-RAUM viser otte internationalt anerkendte videokunstnere med værker, som har det til fælles, at der indgår hunde på den ene eller anden måde.

”Dog is my co-pilot” bruger hunden som påskud til at vise værker, der mere handler om menneskelig psyke og adfærd end om hunde. Hunden er ofte objekt for begær og omsorg, og mennesket ønsker at overføre menneskelige egenskaber på hunden.

Flere af værkerne tematiserer mødet mellem instinktiv adfærd på den ene side og sprog, dannelse, tro og religion på den anden. I andre værker fremstår hundens instinktive adfærd som det ultimative udtryk for menneskers misundelse, behagesyge, autoritets og mangel på evne til omstilling. 

Tag hunden med på kunstudstiling
Alle hundeejere opfordres til at tage deres hunde med på udstillingen. Det forventes naturligvis, at gæster selv holder styr på deres hunde, og at man kun møder op med velopdragne hunde.

Gratis rundvisning
I hele udstillingsperioden kan publikum få en gratis rundvisning – med eller uden hund – hver torsdag kl. 15 eller efter aftale med formidlingskoordinator Eva Sommer evsha@vejle.dk eller 2250 2492.

De deltagende kunstnere er:
Hung Chih Peng (TAIWAN)
Ulrik Heltoft (DK)
Lisa Strömbeck (SE)
Cornelia Sollfrank (DE)
Katarzyna Kozyras (PO)
Hanne Nielsen & Birgit Johnsen (DK)
Luis Buñuel (FR)
William Wegmann (USA)

”Dog is my co-pilot” er et <INTER>Machine-RAUM projekt
Dog is my co-pilot er arrangeret af Machine-RAUM i samarbejde med Spinderihallerne. Projektledere og kunstneriske kuratorer er Hanne Nielsen og Birgit Johnsen, der også har stået for triennalens koncept, og initiativtager og projektkoordinator er Lene Noer.

Machine-RAUM - en triennale for videokunst og digital kultur blev afholdt for første gang i november 2007 og vil næste gang blive afholdt den 13. oktober 2011 i samarbejde med KelleR - Center for Eksperimenterende Kunst, VideoRAUM, Spinderihallerne og Vejle Kunstmuseum.

Læs præsentationsfolder af værkerne på "Dog is my co-pilot"

Se og læs om Machine-RAUM - en triennale for videokunst og digital kultur

Send link til

Email

Favorit

Facebook

Flere
Værk fra udstilingen: Cornelia Solfranks (DE) La Chien ne va plus (2006) Foto: Tranquillium
Værk fra udstilingen: Cornelia Solfranks (DE) La Chien ne va plus (2006) Foto: Tranquillium
Værk fra udstillingen: Ulrik Heltofts (DK) The Open Door (2004).
Værk fra udstillingen: Ulrik Heltofts (DK) The Open Door (2004).
Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd, KelleR - Center for Eksperimenterende Kunst, JK-Proces ApS og Spinderihallerne.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd, KelleR - Center for Eksperimenterende Kunst, JK-Proces ApS og Spinderihallerne.