Når Leg og læring – Kids n' Tweens Lifestyle deltager på en stor nordisk konference i Malmø den 30.11.2010 er det med den interaktive trampolin som showcase.
Den “Interaktive Trampolin” er et eksempel på, hvordan der i Kids n' Tweens arbejdes med at udvikle nye løsninger til at gøre børn mere fysisk aktive.
Den interaktive trampolin er udviklet af PlayAlive A/S og PE-redskaber A/S i samarbejde med Syddansk Universitet. Udviklingen er foregået i Kids n' Tweens Laboratorium for Krop og bevægelse.
Den interaktive trampolin
Ideen med den interaktive trampolin er at skabe et nyt koncept, hvor den traditionelle trampolinleg kombineres med interaktive spil og aktiviteter - en slags ”Trampolin version 2.0”.
Ved at indbygge en satellit i trampolinen bliver det muligt at lave forskellige ”playgames” som fx:
Trampolinen skal motivere til mere fysisk aktivitet og leg, og dermed fremme bevægelsesglæde, motorik og sundhed hos børn.
Udvikling af nye tilbud og oplevelser til børn og unge
Leg og læring – Kids n' Tweens Lifestyle er et samarbejdsprojekt mellem Spinderihallerne og Syddansk Turisme. Det skal gøre regionens virksomheder og institutioner bedre til at udvikle nye oplevelser og produkter til børn i alderen 3-12 år.
I de tre udviklingslaboratorier ’Turisme og oplevelser’, ’Krop og bevægelse’ og ’Arkitektur og design’ konceptudvikles ideer, der laves testmodeller, prototyper og mock-ups.
Den viden, der kommer ud af det, er til gavn og inspiration for alle partnervirksomheder i Kids n' Tweens.
Læs mere
Læs mere om Leg og læring – Kids n' Tweens Lifestyle på projektets egen hjemmeside: www.kidsntweens.dk