Spinderihallernes huskomponist

Lyden af Spinderihallerne

Hvordan lyder Spinderihallerne? Det er den kunstneriske udfordring komponist Erling Hjernø har stillet sig selv de næste to år. 

Hør de løbende lydskitser på: Huskomponistens YouTube kanal

"Lyden af Spinderihallerne findes allerede. Den skabes af de mennesker, der hver dag arbejder, lever og larmer i de rungende haller. Men der findes andre slags lyde i Spinderihallerne - lyden af historien i væggene, drømmene om fremtiden i hovedet og hænderne på de mennesker, der bor her. Og så er der jo lyden i mit eget hoved. Stilkene på mine ører skal både kunne trækkes ind og ud. Min ambition er at skabe et lydværk, et kunstværk. For så kan det holde til alt!," Erling Hjernø, huskomponist i Spinderihallerne

I første fase af projektet, komponerede Erling Hjernø en række sange om livet og lydene i Spinderihallerne før og nu – frit efter huskomponistens fantasi. Fasen afsluttedes med en mobil koncert rundt omkring i Spinderihallerne i samarbejde med Vejle Symfoniorkester (link til nyhed)

I anden fase skabte huskomponisten en række lyd-portrætter af fire af Spinderihallernes virksomheder, som du kan høre på Soundcloud og læse mere om her (link til nyhed)

Lyden af Spinderihallerne - to-årigt udviklingsprojekt
Lyden af Spinderihallerne er et to-årigt udviklingsprojekt støttet af Statens Tonekunstudvalg. Målet er et co-creative lydværk skabt til og af mennesker i Spinderihallerne med musikeren og komponisten som det skabende mellemled. I løbet af de to år, opføres der en række koncerter eller lyd-manifestationer i Spinderihallerne.

Kontakt:
Eva Sommer Hansen,
Kunst og Erhverv
EVSHA@vejle.dk
+45 2250 2492

Huskomponist Erling Hjernø. Foto: Henrik Kastenskov, fotoco
Huskomponist Erling Hjernø. Foto: Henrik Kastenskov, fotoco