# 2012 Architecten/Rotterdam
Tid: Torsdag 4. marts kl. 8.00-9.30
Sted: Pakkeriet, Spinderihallerne
Arrangementer er gratis og åben for alle!
Tilmelding senest tirsdag 2. marts.
Mød de hollandske arkitekter og pionerer inden for materialegenbrug. Tegnestuen 2012 Architecten gæster Spinderihallerne 4. marts, hvor de inspirerer og udfordrer vores valg af materialer og viser eksempler på, hvordan vaskemaskiner kan blive fremtidens mobile kontorer, og at Vejles fremtidige legepladser måske er lavet af genbrugte vindmøllevinger.
2012 Architecten kommer og fortæller om, hvordan de finder affalds- og genbrugsmaterialer ved hjælp af et 'harvest-map', og hvordan de integrerer det fundne i deres design.
Andre inspirerende projekter vil blive vist, som f.eks. 1) Duchi, en skobutik i Haag, der er lavet af genbrugt bilglas og andre rester fra en vinduesrammefabrik, 2) Miele Space Station, eksperimentet med hvidevarer, der endte i Espressobar, 3) Sterk, legepladsen Wikado, lavet af vindmøllevinger, og 4) Villa Welpeloo, deres sidste realiserede projekt og første eksempel på et hus opført af 60 % genbrugsmaterialer.
2012 Architecten
2012 Architecten er en hollandsk tegnestue baseret i Rotterdam med en cutting edge arkitektur- og designstrategi. 2012 Architecten arbejder ikke kun inden for arkitektur, men mange projekter har arme ind i design og på kunstscenen. De blev for nylig kåret af Icon Magazine som en blandt de 20 mest markante tegnestuer, der er med til at ændre fremtiden, og den måde vi tænker på. Icon siger bl.a. at: "2012 Architecten sætter dagsordenen for en ny attitude til materialer, designstrategi og leg.”
2012 Architecten har et hav af gennemførte eksempler på deres måde at se arkitektur og verden på. Ofte bliver det kun ved ordene for arkitekterne, men 2012 Architecten har formået at udføre deres projekter lige så idealistiske, som de var tænkt. 2012 Architecten står også bag hjemmesiden og bogen Superuse, et knudepunkt for projekter og personer, der arbejder med bæredygtighed og genbrug.
Se også hjemmesiden: www.2012Architecten.nl
Åbne arrangementer i Spinderihallerne
Spinderihallerne holder løbende åbne arrangementer med internationalt anerkendte designere, instruktører, grafikere og kunstnere, som kommer og fortæller om deres arbejde, inspiration og drivkraft. Arrangementerne er med til at give virksomheder, designere, kunsthåndværkere, institutioner og organisationer en ekstra portion inspiration og kreative indspark fra morgenstunden og derfra med direkte på jobbet.
Næste arrrangement: Airside/London (8. april 2010)