TANKESTRØM: 2-DAGES IVÆRKSÆTTER WORKSHOP

Tankestrøm er en to-dages workshop...
...for dig, der har en iværksætter i maven og en spirende idé. Måske drømmer du om at starte egen virksomhed og søger sparring på de første skridt eller måske er du allerede etableret iværksætter med et nyt produkt eller projekt, der skal sparkes igang.

På Tankestrøm iværksætter camp kan du prøve dig selv og din virksomhed/idé af i professionelle, tværfaglige rammer.

På camp'en får du...

Inspiration:
Du vil møde to succesfulde iværksættere, som vil dele erfaringer fra deres personlige iværksætterrejser og holde oplæg om:

  • Hvordan kommer jeg i gang? - og hvordan gør jeg opmærksom på mig selv?
  • Salg og netværk - hvordan kommer jeg i gang med salget og hvordan får jeg salgsopgaven brudt ned i mindre bidder?


Faglig og personlig indsigt:
Du arbejder med din idé og dine forudsætninger for at føre den ud i livet. Hvem er du, hvem kender du og hvilket marked bevæger du dig ud på? Hvad er kernen og værdien i den virksomhed du drømmer om? Hvordan lægger du en plan og kommer i gang?

Træning i at pitche din idé:

Du arbejder med at forme din idé, styrke din pitch overfor mulige samarbejdspartnere og teste den af i et professionelt forum, samt mulighed for at sparre og netværke med andre spirende iværksættere.

Du vil møde...

 

 

Casper Edens
Medejer af online markering bureauet virksomheden SEO-Service, som blev kåret til Årets iværksætter i 2015 i Kolding. Casper fortæller om, hvordan man kommer i gang som iværksætter og om, hvordan man gør opmærksom på sig selv, som ny iværksætter. Han deler ud af sin viden om influencermarketing, altså brugen af ambassadører/influencere på blogs og Instagram som led i at sprede kendskabet og skabe hype om sig selv, sin virksomhed og produkt.

www.seo-service.dk

 

 

Karina Kaas
Indehaver af virksomheden Kaas Outdoor Living fortæller om 'Netværk og Salg' - hvordan du kommer i gang med salget og hvordan du får brudt salgsopgaven ned i overskuelige opgaver. Karina har agentur på en række udendørs livsstilsprodukter og deler ud af sine erfaringer med at skabe efterspørgsel, opbygge et brand og sortiment der matcher de rigtige salgskanaler. Specielt hvilket netværk og workflow der skal til mellem brand, butik/forhandler og kunderne.

www.kaasoutdoorliving.dk


Lone Toftild
Specialkonsulent for iværksætteri ved Syddansk Universitet
Lærke S. H. Hansen
Projektkoordinator ved Syddansk
Universitet.
Majbritt Chambers
Projektleder og projektudvikler i Spinderihallerne


Hvornår?
23. +24. januar 2018 

Pris
150 kr. for forplejning, som dækker:
Dag 1 - morgenkaffe/te og frugt, frokostbuffet, eftermiddagskaffe/te og kage.
Dag 2 - morgenkaffe/te og frugt, frokostbuffet, eftermiddagskaffe/te og kage.

Frokostbuffeten er et udvalg af salater, suppe, brød samt en varm ret. Har du allergi bedes du oplyse det ved tilmelding.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig den 2-dages iværksætterworkshop her: https://tilmeld.vejle.dk/475/. Din betaling og tilmelding er bindende. Bliver du forhindret mister du din betaling på 150 kr.

Har du spørgsmål kan du kontakte Majbritt Chambers på macha@vejle.dk eller 30576612.

Vil du vide mere?
Tankestrøm er en del af projektet Medstrøm, et tværkommunalt projekt med det formål at udvikle og styrke iværksættere i Syddanmark.

Læs mere på www.medstroem.dk

 

Send link til

Email

Favorit

Facebook

Flere