Jeg vil innovation
I Spinderihallerne – Center for kultur og Erhverv har vi fokus på innovation, kreativitet og fornyelse. Vi arbejder på at fremme kreativitet, innovation og fornyelse via tre centrale tilgange:
Vi sætter mennesker sammen – og vil gerne have dig med!
Som Center for Kultur og Erhverv har vi tæt kontakt med erhvervsvirksomheder og kunstnere. Som en del af Danmarks 6. største kommune har vi direkte adgang til borgere, forvaltninger og institutioner. Som central aktør i debatten om innovation kender vi forskere, praktikere, drømmere og realister. Vi er ikke bange for at sætte dem sammen for at udvikle idéer eller afprøve nye tiltag, som med vores rådgivning og procesledelse ender med at blive konkrete resultater og ydelser som skaber værdi.
Vi skaber rum til utænkelige tanker – og der er også plads til dine idéer
Med base i de historiske Spinderihaller har vi noget at ha’ det i. For at være helt præcis 13.000 kvadratmeter. Vi bruger rammerne til at understøtte arbejdet med kreativitet og innovation som et fysisk og neutralt mødested langt fra hverdagen – men alligevel midt i virkeligheden. Her er plads til kreativitet, nytænkning og samarbejde – og vi har personale til at støtte op om din proces uanset, om det er konsulenter, inspiratorer, forplejning eller kulturelle oplevelser som prikken over i’et.
Vi har værktøjerne - og deler dem gerne med dig
Offentlige velfærdsydelser skabes ikke alene på baggrund af idéer og gode intentioner. Det kræver både proceskendskab og de rette metoder og værktøjer at nå fra idé til resultat. Vi afprøver derfor løbende de værktøjer og metoder, som findes, og udvikler også gerne vores egne. Dem sætter vi i spil, når vi fungerer som innovationskonsulenter, undervisere eller inspiratorer primært internt i Vejle Kommune, men vi er altid åbne for at komme og holde foredrag for alle øvrige interesserede. Derudover er der adgang til en række af vores teknikker, metoder og værktøjer direkte her på hjemmesiden.
Vil du vide mere om vores
- Innovationsforløb
- Facilitering af kreative processer
- Foredrag og oplæg
- Afvikling af workshops og lærende konferencer
- Koncept- og metodeudvikling
Så kontakt
Lars Henrik Nielsen
LARHN@vejle.dk
76 81 13 40
24 42 94 74