ART-BUILT - kunst og byggebranchen
ART-BUILTs formål er at fremme fornyelse i byggebranchen ved at inddrage kunsten. I ART-BUILT projektet arbejder kunstnere fra Spinderihallerne sammen med det private erhvervsliv for i fællesskab at udvikle nye produkter og skabe ny viden.
Debat, der batter - kunst og politik
Hvad sker der med den politiske debat, når kunsten inviteres med? I forbindelse med kommunevalget 2009 skabte seks professionelle kunstnere i samarbejde med seks politiske ungdomspartier seks forskellige kunstværker og afholdt seks debatarrangementer i det offentlige rum i Vejle. Projektet var et samarbejdsprojekt mellem Vejle Bibliotek og Spinderihallerne - Center for Kultur og Erhverv.
Portræt af virksomheden, medarbejderen og mennesket
Med en professionel fotograf, en ditto scenograf og et par gode kameraer i hånden, undersøger og udforsker ledelse og medarbejdere de interne og eksterne relationer i virksomheden. Hvem er jeg, når jeg går på arbejde? Hvordan ser mine kolleger/mine kunder mig? Svaret er en serie sjove, alvorlige og tankevækkende medarbejderportrætter taget af medarbejderne selv og med fotografens kunstneriske fingeraftryk. Portrætterne er et konkret, æstetisk og effektivt afsæt eller input i virksomhedens strategiske udviklingsprocesser. Læs mere om Portræt af virksomheden - koncept, indhold og pris.
Kulturarrangementer
Ud over at knytte kunsten og erhvervslivet tættere sammen understøtter vi forskellige kunstarrangementer til glæde for byen. Spinderihallerne - Center for Kultur og Erhverv er medarrangører af flere store kunst- og kulturbegivenheder i Vejle, der har internationalt format:
Udstilling: Årets Pressefoto
150 af de bedste pressebilleder fra 2008/2009 fyldte Pakkeriet i Spinderihallerne fra 9. - 22. nov. 2009. Som noget særligt var en af vores egne, Henrik Kastenskov, blandt de udstillende fotokunstnere. Henrik Kastenskov vandt 1. prisen i kategorien visuel journalistik til internettet ved Årets Pressefoto 2008/2009.
Operakoncert: Stabat Mater
Stabat Mater er en nyskabende operakoncert, som blev afholdt i Spinderihallerne lørdag 21. nov. 2009. Stabat Mater går helt til kanten, både i kanten og kunstnerisk indhold. Fortællingen handler om den kun 16-årige Atefah Sahaalah, der i 2004 blev hængt offentligt fra en kran i Iran for " forbrydelser mod kyskheden".
FOX BELLY GALLERY
I en sidebygning til Spinderihallerne ligger FOX BELLY GALLERY.
FOX BELLY GALLRY er et unikt udstillingssted og værksted for den unge eksperimenterende, nyskabende og professionelle kunst, som man ellers skal til Århus eller København for at finde. Galleriet er et af få kunstnerdrevne gallerier i Danmark. Center for Kultur & Erhverv samarbejder med Flemming Jarle, der driver galleriet. Læs mere om FOX BELLY GALLERY.
Machine-RAUM, festival for videokunst og digital kultur
Machine-RAUM blev afholdt første gang i 2007. Læs mere om Machine-RAUM 2007.
I efteråret 2011 afholdtes Machine-RAUM festivallen igen, denne gang med undertitlen "Choosing Another Strategy." Se fotos fra festivaldagene her.
Læs mere om Machine-RAUM 2011.