Spinderihallerne - kreativt flagskib

Spinderihallerne er stedet, hvor kunst, kultur og erhverv lever i frugtsom sameksistens og skaber kulturel og økonomisk fremskridt.

Spinderihallerne er Danmarks største kultur-erhvervsinstitution, og står på skuldrene af 100 års industrihistorie. Design, kreativitet, unikke oplevelser, innovation, opfindsomhed, forretningsudvikling, kunst og kultur er det brændstof, som gør Spinderihallerne til et kulturelt og oplevelsesøkonomisk flagskib - lokalt, regionalt og nationalt.

Dynamisk samlingspunkt
Spinderihallerne er et dynamisk samlingspunkt for en række kulturinstitutioner og kreative erhverv i Vejle:

Spinderihallerne - Center for Kultur og Erhverv
Virksomhedsmiljø for 40-50 kreative virksomheder
Peter Schaufuss Balletten
Vejle Museum
Brasseriet: Café og restaurant
Bokseklubben Wedala
Vejle Muay Thai
Vejle Amatørscene
Seniorklub

Sammen med besøgende fra konferencer, messer, udstillinger, workshops og caféen fylder de mange ansatte hallerne med et pulserende liv. Her mødes offentlige og private aktører, her inspireres man på tværs af faggrænser og her får besøgende store oplevelser.