Hanegal torsdage - BørneBolo

Gør jer klar til den fedeste aften i børnehøjde når Hanegal og Spinderihallerne inviterer til Hanegale Torsdage i Spinderihallerne: BørneBolo. En fællesspisning med børnene i fokus, hvor vi serverer lækker billig vegansk bolognese som man kan ’pimpe’ med alskens krydderier og tilbehør. Der vil også være super fed underholdning som med garanti vil gøre aftenen helt speciel!

Hanegal og Spinderihallerne er gået sammen om at reducere madspild, og sætte fokus på fællesskaber, ved at arrangere fire fællesspisningsaftner – Hanegale Torsdage, hvor vi får gjort kål på 1 tons vegansk bolognese som der er blevet produceret for meget af på Hanegals produktionsfabrik. When life gives you lemons, make lemonade – eller i dette tilfælde fællesspisninger!

Udover at forhindre madspild, har de fire fællesspisninger også et andet formål – nemlig at italesætte det faktum, at mere end 1,7 millioner danskere spiser de fleste aftensmåltider alene. Med Hanegale Torsdage vil vi skabe et fællesskab omkring det gode måltid, hvor det er naturligt at tale med sidemanden – hvad enten du kommer alene eller følges med andre ❤️

Så hvad kan I forvente?

- Vegansk bolognese til kun 30 kr!
- Mulighed for at ’pimpe’ din bolognese – lige som du kan lide den
- Super fed, skør og sjov underholdning til børnene
- Hygge, hygge, hygge

Praktisk info

Dato: Torsdag d. 12. oktober, 2023
Tid: Kl. 17.00 - 20.00
Sted: Pakkeriet i Spinderihallerne samt udenfor
Pris: Gratis adgang, mad koster 30 kr. pr. pers

Kræver det tilmelding?

Eventet kræver ikke tilmelding – I møder bare op.
I kan også følge med på vores Facebook begivenhed

Andet I bør vide?

Nej, vi glæder os bare til at se jer.

  • Julie Kathrine Joen

    Eventkoordinatorelev

    Send e-mail
    telefon 29 32 76 59
  • Silje Marie Schjødt

    Fællesskabskonsulent

    Send e-mail
    telefon 21 70 35 93