Spil på frugt og grønt

Er du nysgerrig på hvordan en appelsin eller en agurk lyder? Du læste helt rigtigt! Ikke hvordan de smager, men hvordan de lyder. Frugter og grøntsager kan være lækre i salater eller gryderetter, men de kan kan også fungere som instrumenter!

Hvis det lyder som noget du gerne vil udforske lidt nærmere, så kom til workshop om teknologi og musik i Spinderihallerne i vinterferien. Her skal vi gennem leg og nysgerrighed lære om elektroniske kredsløb, spille rytmer og melodier, men ikke på det klassiske trommesæt eller klaver, men i stedet på årstidens frugter og grøntsager, som i bæredygtighedens ånd senere kan findes på menuen i Spinderihallernes café.

Alle deltagere i workshoppen får mulighed for at udfolde sig musikalsk på de spiselige instrumenter, og det hele afsluttes med et lille show, hvor der vil være mulighed for at vise hvad man har lært, hvis man har lyst.

Workshoppen afholdes af Sissel Raahede, som er interaktiv lyddesigner.

Vi glæder os til at se jer og spille nogle fede grooves & tunes på nogle lækre frugter og grøntsager.

Tid: Torsdag d. 16/2 kl. 13 - 14.30 - tilmelding her: Spil på frugt og grønt