Lang Tirs­dag den 2. tirs­dag hver må­ned

Spinderihallerne har Lang Tirsdag den 2. tirsdag i måneden, hvor der er aftenåbent fra kl. 17.00-21.30.

Til Lang Tirsdag den 2. tirsdag i hver måned kan du, ganske uformelt, opleve atmosfæren og det kreative miljø i Spinderihallerne. Der sker noget nyt hver gang såsom workshops, saloner og events, du kan deltage i. Nogle af dem kræver tilmelding - se mere om de aktuelle aktiviteter nederst på siden.

Der er fællesspisning i vores café - prisen for at spise med er 85 kr. for voksne og 55 kr. for børn. Der er buffet fra kl. 17.30-19.30 og derefter kan der købes vin, kaffe og kage indtil kl. 21.30. Pladsreservation er nødvendig, og du bestiller via link nederst på siden.

Til hver Lang Tirsdag har Kulturmuseet aftenåbent til kl. 20.00 - du kan læse om Kulturmuseet her.

Vi afholder Lang Tirsdag hele året med undtagelse af februar, juli og august.

Det sker til Lang Tirsdag den 12. november 2019

TirsdagsTeater i Xeneriet for hele familien

Læs mere om aftenens forestilling og bestil dine billetter her - bemærk min. alder for børn:
Læs mere og bestil din (gratis) billet her.

Årets Pressefoto

Kom og oplev årets begivenheder i ind- og udland fanget i øjeblikket af landets dygtigste pressefotografer!

Inspirationsoplæg: Dilemmaer

Hvordan håndterer du dilemmaer i din hverdag? Om din 12-årige skal HPV-vaccineres, eller om du skal sige ja til det nye jobtilbud? Kom til en aften, hvor du får inspiration og eftertanke om, hvordan dilemmaer i dit hverdags- og arbejdsliv kan forstås og håndteres - og du får trænet din dialogmuskel. Læs mere og tilmeld dig her.

Rundvisning i Spinderihallerne og udeområderne

Få et indblik i Spinderihallerne, Kedelbygningen og de mange byggeprojekter rundt om hallerne ved Arne Mølgaard. Vi mødes ved hoveindgangen kl. 17, og rundvisningen varer cirka en time. Du tilmelder dig ved at "trykke" deltager på Facebook-begivenheden her.

Udstilling: Drawn in

Vi har samlet tegninger fra et udvalg af kunstnere fra hele Vejle i en udstilling, hvor målet er at starte en samtale, udløse en følelse og - hvem ved - tænde din motivation til at begynde at tegne. Vi bruger tegnekunsten til at kommunikere en idé, til at fortolke vores omgivelser og til at visualisere vores fantasier. Se mere på begivenheden på Facebook her.

Workshop: LOVE DRAWING

Workshoppen er en del af udstillingen "Drawn In", hvor vi hylder tegnekunsten - kom og lad dig inspirere! Workshoppen foregår i Spinderiet kl. 19-21 og er på engelsk. Tilmelding er ikke nødvendig, men det koster 50 kr. at være med, som betales på dagen. Se mere på begivenheden på Facebook her.

Udstilling: Guld og Kaos på Kulturmusset

Hele 2019 kan du opleve denne særudstilling om jernalderens guldofringer. Til Lang Tirsdag er der aftenåbent til kl. 20.
Læs mere om udstillingen her 

Åbent FabLab kl. 14-20

Elsker du at lave dine egne gadgets? Har du en idé, som du kunne tænke dig at formgive? Eller mangler du en dims til kaffemaskinen eller den fjernstyrede bil? Så er vores åbne digitale værksted måske noget for dig - vi står klar til at hjælpe dig, og du behøver ikke have tidligere erfaringer med FabLab.
Det kræver ikke tilmelding, og du kan læse mere her.

Er Spinderihallerne et sted for dig og din virksomhed?

Til Lang Tirsdag tilbyder vi en rundvisning i tidsrummet 17.00-17.30 for dig, der er nysgerrig på, hvad din virksomhed kan få ud af at flytte i Spinderihallerne. Oplev stemningen i huset, bestil mad i caféen, deltag i arrangementerne og få en snak med vores medarbejder, Charlotte Frederiksen. Tilmelding er ikke nødvendig - vi mødes ved receptionen, hvor rundvisningen starter kl. 17.