PAP & PAPIR festival

Fra den 30. august-20. september kan du opleve, hvordan materialerne får nyt liv!

Vi taler ofte om, at vi lever i et mere og mere digitalt og "papirløst" samfund - men vi forbruger fortsat masser af pap og papir. Emballage, magasiner, bøger, printerpapir og meget mere. Det skaber en masse left overs, og de kan genbruges!

Oplev en festival med udstillinger af en lang række talentfulde kunstnere og designere, hvor du vil få et indblik i, hvordan hverdagsmaterialer kan genanvendes og forvandles til nye former og produkter. Gennem forskellige workshops kan du også selv kaste dig ud i at give materialerne nyt liv! Alle workshops finder sted den 31. august-1. september i Spinderihallerne, men bemærk, at selve udstillingen kan opleves fra den 30. august og helt frem til den 20. september. Få det fulde overblik over de forskellige workshops under PAP & PAPIR festivallen via vores Facebook-begivenheder her.

Åbningstiderne for udstillingen er fra 30. august – 1. september kl. 10-20. Fra den 2. september – 20. september kl. 10-17.

PAP & PAPIR festival er en del af Trekantområdets Festuge. Læs mere om festugen og de mange andre arrangementer her.