Hobbybruger

Det betyder ikke noget, om du er begynder og drømmer om at lave din egen t-shirt med print eller fuldblodsmaker med avancerede teknologiprojekter i bagagen. Trangen til at skabe er det vigtigste, og i det åbne fællesskab for makere i FabLab Spinderihallerne er der plads til alle.

En gang om ugen mødes iværksættere, designere, kunstnere og makere på tværs af alder, interesser og erfaring til Åbent Lab i Spinderihallernes FabLab. Her hjælper de hinanden med at skabe alt fra plastikreservedele og t-shirts med tryk til avancerede laserudskæringer og højttalere fyldt med teknologi - og alle er velkomne til at kigge forbi.

Som en del af det lokale Community får du både en værktøjskasse, som bugner af spændende projekter, og et netværk af dygtige makere, som brænder for at skabe ting sammen. Og da FabLab Spinderihallerne er en del af det globale FabLab-netværk, er der inspiration at hente til ideer, løsninger og Open Source-projekter fra hele verden.

Ønsker du at blive endnu dygtige til at bruge FabLabbet, kan du tage certifikater til de enkelte maskiner eller deltage i workshops, hvor du lærer at lave smykker, møbler eller skilte. Er ambitionerne endnu højere, kan du tage en uddannelse som maker, som kan hjælpe til med at gøre maker-hobbyen til en levevej.

  • Peter Dahl

    Leder af FabLab - få erhvervsrådgivning

    Send e-mail
    telefon 20 18 90 48
  • Lars Eriksen Høeg

    FabLab rådgiver

    Send e-mail
    mobil 20 37 04 95