Om FabLab Spinderihallerne
Hvem kan bruge FabLab?
Alle kan komme og bruge FabLab. og med de nye teknologier og metoder åbner sig en helt ny verden for, hvad du kan producere på egen hånd – uanset om det er til din virksomhed, skolen eller som en hobby.
Hvorfor et FabLab?
Vores vision er at sikre alle medarbejdere i virksomheder, borgere i Vejle Kommune på tværs af alder, køn, kultur og etnicitet muligheden for at eksperimentere med nyeste produktionsteknologier og derved ruste dem til fremtidens teknologiske muligheder.
Alle børn og unge, der forlader deres uddannelse, skal have kompetencer, mod og lyst til at eksperimentere sig frem med nyeste produktionsteknologier til innovative løsninger på virkelighedens problemer og dele deres løsninger med omverdenen.
Sponsorer
FabLab drives af Vejle Kommunes Innovationsteam og Uddannelse og læring. Alle aktiviteter har et almennyttigt formål og retter sig primært mod elever og iværksættere.
Vi er taknemmelige for de mange tilskud, vi modtager fra fonde og sponsorer: A.P. Møller Fonden, Region Syddanmarks Uddannelsespulje, EU's regional Fond, Kunstrådet.
Vi modtager gerne sponsorater af teknologier eller til FabAcademy uddannelse af pionerer, der kan hjælpe os med at udbrede vores vision til virksomheder og uddannelser.
Kontakt os, hvis du er interesseret i at blive sponsor.