Byhaverne

Vi dyrker gulerødder og fællesskab.

Byhaverne er et mini-havefælleskab lige midt i Vestbyen, som foreningen Dyrk Vejle står bag. I vores byhaver er der plads til alle. De små plantekasser danner nemlig rammen for et rekreativt miljø, som alle kan nyde uanset om det er for at nyde en stund i sit eget selskab eller mødes til en udendørs frokost. Som forening forsøger vi, gennem vores små haver, at fremme bevidstheden om sunde og friske fødevarer dyrket på et bæredygtigt grundlag. Det er en helt fantastisk følelse at kunne høste sine egne grøntsager eller fylde vaserne med blomster man selv har fremspiret. Et af de bærende elementer i foreningen er fællesskabet. Det styrker vi gennem fælles aktiviteter og snakke over plantekasserne, som hvert medlem lejer og passer. Vi hjælper hinanden og deler gerne ud af vores viden. Vi arrangerer fælles arbejdsdage, workshops og fællesspisninger.

Vil du også være en del af vores fællesskab, så tilmeld dig på mail@dyrkvejle.dk eller FB: @DyrkVejle / IG:#DyrkVejle