UDSTILLING// REFLOW PLAST ARKIV

Åbning d. 17/11 kl. 17.30

REFLOW Plast Arkiv er en kunstnerisk udstilling af materialer, fotos og viden om plast i alle dets stadier.

Kom og vær med til åbningen af arkivet d. 17. november. Kunstner og designer Maria Viftrup vil fortælle om processen med at indsamle, dokumentere og bearbejde plast til værker, som udfordrer vores syn på plast og fortæller alternative historier om plastens veje.

Arkivet bygger på materialer og samtaler fra de tidligere events: REFLOW Plast Salon og REFLOW Plast Laboratorie.Maria Viftrup er drevet af en stærk trang til at forstå og formidle materialer gennem sanselige eksperimenter og æstetiske dialoger. Hun arbejder nysgerrigt og eksperimenterende med vores forhold til natur, ressourcer og affald. Maria er uddannet fra Designskolen Kolding og arbejder som selvstændig kunster og designer med atelier i Aarhus. REFLOW Plast Arkiv er en del af Marias langvarige udforskning af affalds værdi og æstetik.

Projekt REFLOW er et EU Horizon projekt, hvor vi arbejder med at vende udfordringer med plast til muligheder. Sammen med borgere, offentlige institutioner og virksomheder eksperimenterer og skaber vi nye løsninger til at forme en mere bæredygtig og cirkulær fremtid, hvor plast er en ressource. Vejle er udvalgt til at være frontløber sammen med Paris, Milano, Amsterdam, Cluj-Napcoa og Berlin.