Net­værk og fa­ci­li­te­ter for lejere

Spinderihallerne er et virksomhedsmiljø, hvor alle tager del i aktiviteter og i udviklingen af det faglige fællesskab. Når du flytter ind i Spinderihallerne, bliver du en del af et dette store fællesskab! Du får udvidet dit netværk og får adgang til mange af husets faciliteter.

Facebookgruppe kun for lejere

Når du flytter ind som lejer i Spinderihallerne, bliver du en del af vores netværksgruppe på Facebook. Her kan du følge med i, hvad der sker i Spinderihallerne, dele dine succeshistorier og efterspørge sparring og samarbejdspartnere.

Fælles frokost

Hver dag er der mulighed for at mødes til frokost i caféen, og her er der rig mulighed for at netværke og lære de andre virksomheder og deres kompetencer at kende. Caféen er også åben for folk udefra, og du kan også tage gæster med derind. Du kan købe din frokost i caféen, men du er også velkommen til at medbringe egen mad og drikke.

Fællesmøder

Fællesmøde holdes cirka to gange årligt for alle lejere. Fællesmøderne bruges til at vidensdele, lære nyt sammen og udvikle fælles indsatser, og vi opfordrer alle virksomheder til at deltage.

Mødelokaler

Som lejer i Spinderihallerne har du mulighed for at benytte vores mødelokale "Laboratoriet" ganske gratis. Lokalet har plads til 12 personer. Det er simpelt indrettet, og rummet indbyder til en fri og uhøjtidelig mødekultur. Laboratoriet er ideelt til f.eks. idéudvikling, netværksmøder, kick-startsmøder og andre forretningsmøder. Andre mødelokaler kan lejes mod betaling.

Eksponering på vores hjemmeside

Som ny virksomhed bliver du tilbudt gratis, professionelt portræt ved indflytning, som du frit kan bruge. Det lægges sammen med din kontaktinformation og et link til din hjemmeside på spinderihallerne.dk. Du kan se siden med overblikket over alle vores virksomheder her.

Projekter og eksterne netværk

Spinderihallerne deltager ofte i forskellige regionale udviklingsprojekter primært indenfor de kreative erhverv, og herigennem vil du ofte kunne deltage i netværksarrangementer, events og udviklingstilbud. Lige nu er vi partner i et kompetenceudviklingsforløb for startups kaldet MEDSTRØM (læs mere om MEDSTRØM her), driver et levende expat-miljø og har et netværk for socialøkonomiske virksomheder.

Udstillinger 

Som lejer har du mulighed for at vise dine produkter frem i Spinderihallerne. Det skal ske efter forudgående aftale med Spinderihallerne, og det er på eget ansvar, hvis du udstiller.

FabLab - implementer digitale teknologier i din forretningsmodel

Spinderhallerne huser et stort digitalt værksted, hvor du som lejer har mulighed for at blive certificeret til at anvende maskinerne og implementere nye teknologier i din forretningsmodel. Hver uge er der åbent virksomhedsrådgivning med en certificeret instruktør. Bliv klogere på dine muligheder i FabLab Spinderihallerne her.

  • Charlotte Frederiksen

    Projektkonsulent MEDSTRØM, udlejning af kontorer

    Send e-mail
    telefon 40 38 97 80