Next Generation

Elsker du at nørde og producere dine egne designs? Drømmer du om at prøve at sælge dine ting på et rigtigt designmarked? Så kan du ansøge NEXT GENERATION PROGRAMMET, hvor du får hjælp og inspiration til at klargøre din egen stand til Upcomers Designmessen i Spinderihallerne, den 7.-8. december 2019.

NEXT GENERATION hjælper unge mellem 11 - 19 år med at udstille og sælge deres egne produkter på et 'rigtigt' designmarked.

NEXT GENERATION på Upcomers Designmarked
Du får din egen stand, hvor du udstiller dine produkter og laver skilte og prismærker på dine produkter. Du møder andre unge, der lige som dig, elsker at lave deres egne designs og produkter - det kan være at strikke, tegne, male, forme, hækle, sy, bygge og meget andet.

Ansøg om plads på NEXT GENERATION
Søg om en plads på NEXT GENERATIONPROGRAMMET. Du får svar, når vi har vurderet om du er klar til at være med på Upcomers Designmarked. Vi glæder os til at modtage din ansøgning med billede af, hvad du laver og gerne vil sælge eller måske allerede sælger af fine ting.

Ansøgningsproces for NEXT GENERATION

NEXT GENERATION FORLØB / WORKSHOP
Når du har fået en plads på NEXT GENERATION inviteres du med til en række workshops, hvor du møder de unge udstillere/designere. Workshoppen holdes i Spinderihallerne, Vejle. På workshoppen får du hjælp til at blive klar til Upcomers Designmarkedet. Itch Box Studio og teamet i Spinderihallerne hjælper dig med:

  • at lave dit eget logo, og at finde ud af hvad der er specielt ved dine design og produkter
  • at tegne og producere dine egne skilte til din stand
  • at finde på måder at pakke dine produkter ind i emballage (du bliver præsenteret for bæredygtige løsninger som fx upcycling)
  • at sætte priser på dine produkter
  • at få styr på det med betaling fra kunderne
  • at se på hvordan du producerer dine produkter og muligheden for at bruge bæredygtige materialer og løsninger

    Du får mulighed for at lave skilte, mv. i Spinderihallernes FabLab, og blandt andet anvende vinylskærer og lacerskærer til at lave materialer. Vi henter inspiration hos Fabrikanterne og glæder os til at de vil fortælle os mere om, hvad det vil sige at udstille og sælge sine ting igennem en butik.

PROGRAM

  • ANSØGNINGSFRIST: 23. sept. deadline for ansøgning
  • WORKSHOP 1 & FORÆLDRE INFOMØDE: den 8. oktober kl. 16-20.00 i Spinderihallerne, Vejle
  • WORKSHOP 2: den 12. november kl. 16-20.00 i Spinderihallerne, Vejle
  • OPSÆTNING: den 6. december kl. 16-18.00 i Spinderihalerne, Vejle
  • DESIGNMARKED: 7-8. december, kl. 10-16 (begge dage) i Spinderihallerne, Vejle
  • WORKSHOP 3: den 10. december kl. 16-20.00 i Spinderihallerne, Vejle

Imens du deltager på WORKSHOP 1, er dine forældre inviteret til informationsmøde, hvor vi taler om, hvordan de gør med de ting du sælger og de penge du får som indtægt i forhold b-indkomst mv.. Vi taler også med dine forældre om, hvordan de kan støtte jer i forhold til jeres interesse for at producere og sælge egne ting og design.
Efter WORKSHOP 2, har du ca. 3 uger til at gøre din stand klar inden vi mødes til OPSÆTNING, fredag den 6. december. Om fredagen gør vi klar til weekendens designmarked. På UPCOMERS DESIGNMARKED står du ved din messestand fra kl. 10 - 16.00 hver dag både  lørdag den 7.  og søndag den 8. december, hvor du viser og sælger dine produkter. Der kommer mange mennesker forbi, og de vil spørge dig om dine produkter. 

Vi mødes igen til en WORKSHOP 3, i Spinderihallerne. Her taler du med de andre unge udstillere, om deres oplevelser med designmarkedet. Vi snakker om, hvorvidt du har lyst til at være med i netværket, sammen med andre unge, der lige som dig, brænder for at være kreativ, designe og producere egne produkter. Vi besøger Fabrikanterne og ser på muligheden for at prøve at udstille og måske sælge produkter hos dem.

Hvad er NEXT GENERATION?
Du er den næste generation af unge entreprenører, der skaber din virkelighed/virksomhed mens du er ung. 

Next Generation udstillere og deres produkter. Aja 15 år sælger illustrationer/tegninger, Silke 15 år syr og sælger kiminoer til unge, Dina 13 år hækler og sælger hendes kreationer, Vigga 12 år tegner og sælger hendes illustrationer.

NEXT GENERATION PROGRAMMET på Upcomers Designmarked er et samarbejde mellem Upcomers, ItchBox Studio, Spinderihallerne og Fabrikanterne.

Next Generation i Spinderihallerne?
Spinderihallerne skaber rum og netværk for unge der elsker at arbejde kreativt - det kan være at strikke, tegne, male, forme, hækle, sy, bygge og meget andet. Vi understøtter, motiverer og inspirerer unge mellem 11 og 19 år, der har en interessere for at skabe. Med NEXT GENERATION PROGRAMMET ønsker vi at give de unge et indblik i hvad der skal til for at realisere et projekt, en idé eller starte sin egen virksomhed, samt elementer omkring produktudvikling og herunder mulighederne for brug af bæredygtige materialer, upcycling, mv. De unge får gennem programmet øget deres entrepenørielle færdigheder, der bidrager til at gøre dem i stand til at skabe deres egen fremtid.

NEXT GENERATION er en del af Vejle Kommunes satsning på at arbejde med og understøtte Entreprenørskab i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Herunder, at skabe en talentkultur og netværkstilbud til unge iværksættere.

  • Majbritt Chambers

    Faglig leder af innovation og udvikling i Spinderihallerne

    Send e-mail
    telefon 30 57 66 12