Mini-iværksætterforløb

Elsker du at lave DIYs og designe dine egne ting? Drømmer du om at sælge dine ting på et rigtigt designmarked? Så kan du ansøge om at komme med på vores mini-iværksætterforløb, NEXT GENERATION, hvor du får hjælp og inspiration til at gøre din egen stand klar til Upcomers Designmarked i Spinderihallerne, den 7.-8. december 2019.

NEXT GENERATION på Upcomers Designmarked

NEXT GENERATION er et mini-iværksætterforløb for unge mellem 11 - 19 år, primært fra Vejle Kommune. 

Du får din egen stand på Upcomers Designmarked, hvor du udstiller dine produkter og laver skilte og prismærker på dine ting. Du møder andre unge, der ligesom dig elsker at lave deres egne designs og produkter. Det kan være at strikke, tegne, male, forme, hækle, sy, bygge og meget andet.

Ansøg om plads på NEXT GENERATION mini-iværksætterforløb 

Søg om en plads på NEXT GENERATION forløbet. Vi glæder os til at modtage din ansøgning med billede af, hvad du laver og gerne vil sælge eller måske allerede sælger af fine ting.

Ansøgningsproces for NEXT GENERATION

NEXT GENERATION mini-iværksætterforløb

Når du har fået en plads på NEXT GENERATION mini-iværksætterforløb inviteres du med til en række fede workshops, hvor du møder andre unge designere. Itch Box Studio og teamet bag Upcomers og  Spinderihallerne hjælper dig med:

  • at lave dit eget logo, og at finde ud af hvad der er specielt ved dine design og produkter
  • at tegne og producere dine egne skilte til din stand 
  • at finde på måder at pakke dine produkter ind i emballage (du bliver præsenteret for bæredygtige løsninger som fx upcycling)
  • at sætte priser på dine produkter
  • at få styr på det med betaling fra kunderne 
  • at se på hvordan du producerer dine produkter og om du kan bruge bæredygtige materialer og løsninger

Du får mulighed for at lave skilte, display mv i Spinderihallernes FabLab, og bruge vinylskærer og laserskærer. Du bliver også introduceret til, hvordan du hver tirsdag kan komme og benytte FabLab til at lave dine egne prototyper og udvikle nye designs, som du kan teste på markedet. 

Vi henter inspiration hos Fabrikanterne og glæder os til at de vil fortælle os mere om, hvad det vil sige at udstille og sælge sine ting igennem en butik. 


PROGRAM

  • ANSØGNINGSFRIST: 6. oktober deadline for ansøgning (online)
  • WORKSHOP 1 & FORÆLDRE INFOMØDE: den 8. oktober kl. 16-20.00 i Spinderihallerne, Vejle
  • WORKSHOP 2: den 12. november kl. 16-20.00 i Spinderihallerne, Vejle
  • OPSÆTNING: den 6. december kl. 16-18.00 i Spinderihalerne, Vejle
  • DESIGNMARKED: 7-8. december, kl. 10-16 (begge dage) i Spinderihallerne, Vejle
  • WORKSHOP 3: den 10. december kl. 16-20.00 i Spinderihallerne, Vejle

Til forældre

Som forældre er du inviteret til informationsmøde, hvor vi taler om, hvordan du gør med de ting dine bærn sælger og de penge du får som indtægt i forhold b-indkomst mv.. Vi taler også med dine forældre om, hvordan de kan støtte jer i forhold til jeres interesse for at producere og sælge egne ting og design.


Hvad sker der efter Upcomers?

Den 10. december taler vi sammen om jeres oplevelser med designmarkedet. Vi snakker om, hvorvidt du har lyst til at være med i et VIP netværk for unge iværksættere, der lige som dig, brænder for at være kreativ og producere egne designs. Vi besøger Fabrikanterne og ser på muligheden for at prøve at udstille og måske sælge dine ting hos dem.

Next Generation udstillere og deres produkter. Aja 15 år sælger illustrationer/tegninger, Silke 15 år syr og sælger kiminoer til unge, Dina 13 år hækler og sælger hendes kreationer, Vigga 12 år tegner og sælger hendes illustrationer.

Hvad er NEXT GENERATION?

Du er den næste generation af unge entreprenører, der skaber din virkelighed/virksomhed mens du er ung. NEXT GENERATION mini-iværksætterforløb på Upcomers Designmarked er et samarbejde mellem Upcomers, ItchBox Studio, Spinderihallerne og Fabrikanterne.

Sammen skaber vi rum og netværk for unge der elsker at arbejde kreativt - det kan være at strikke, tegne, male, forme, hækle, sy, bygge og meget andet. Vi understøtter, motiverer og inspirerer unge mellem 11 og 19 år, der har en interessere for at skabe. 

Med NEXT GENERATION mini-iværksætterforløbet, ønsker vi at give de unge et indblik i hvad der skal til for at realisere et projekt, en idé eller starte sin egen virksomhed, samt elementer omkring produktudvikling og herunder mulighederne for brug af bæredygtige materialer, upcycling, mv. De unge får gennem forløbet øget deres kendskab til iværksætteri udviklet og entreprenante kompetencer.

NEXT GENERATION mini-iværksætterforløb er en del af Vejle Kommunes satsning på at arbejde med og understøtte Entreprenørskab i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Herunder, at skabe en talentkultur og netværkstilbud til unge iværksættere.

  • Majbritt Chambers

    Faglig leder af innovation og udvikling i Spinderihallerne

    Send e-mail
    telefon 30 57 66 12