Mentorpitch

Trænger din virksomhed til et skud mentor-vitaminer? Succesfulde erhvervsfolk i Vejle ønsker at give deres viden videre. De tilbyder derfor mindre virksomheder, iværksættere og freelancere et Mentorpitch: Et Mentorpitch giver dig mulighed for at pitche en konkret udfordring eller idé til et panel på tre erfarne forretningsledere og efterfølgende få sparring til, hvordan dit næste skridt i din virksomhed kan se ud.

  • Mette Marie Karlberg

    Konsulent for kreative start-ups og kreative erhverv

    Send e-mail
    mobil 40 38 97 80

Mentorpitch er et samarbejde mellem netværket Forza Vejle, Business Vejle, City Vejle og Start-Up Vejle.

Et Mentorpitch foregår som følger:

  • Du præsenterer din virksomhed og din udfordring/idé (det, du ønsker at få mentorpanelets input til) – ca. 10 minutter
  • De tre mentorer giver deres umiddelbare inputs til konkrete handlinger, kontakter og ideer som svar på din udfordring – max 10 minutter pr. mentor
  • Du følger op sammen med en af mentorerne efterfølgende 

Datoer for kommende MentorPitch: 

  • 12/1 - 2022 
  • 9/3 - 2022
  • 10/5 - 2022 

Praktisk: Hvad skal du gøre?

Du skal forberede dig så godt, du kan, så du får mest muligt ud af din time med de tre mentorer. Jo skarpere din pitch er, desto bedre kan mentorpanelet målrette deres sparring til dig.

Du kan overveje følgende enkle model:

Indled med kort beskrivelse (ca. 5 min.) af din virksomhed, kom fx ind på:

  • Hvad er dit produkt
  • Hvordan ser dit marked ud
  • Hvem er dine kunder og hvad er dine priser
  • Hvad er dine nøgletal

Afrund din indledning med at fortælle, hvad du drømmer om for fremtiden: Hvor er din virksomhed om et par år – og hvilken udfordring/idé du ønsker sparring på fra panelet (max. 5 min.)?

Den gode pitch bliver leveret med overblik og overbevisning, det er en god idé at øve den igennem mange gange, så du er rolig i situationen og er sikker på, at du kan huske det hele. Vi hjælper dig meget gerne med forberedelsen.

Kontakt:

Vil du gerne med på et MentorPitch, eller har du spørgsmål, så kontakt:

Vi hjælper dig også gerne med afklaring på udfordring og pitchforberedelser.

Blandt mentorerne er: 

Bent Olsen - Artusbyg A/S, Marianne Nissen - Sinful, Rudi H. Sørensen - STARK, Michael Panayotis - Panayotis, Palle Heiselberg Christensen, Henrik Tønder - VB, Steen Borgholm - Ecco, Preben Kirkeby - Miralex, Lars Petrowsky - Petrowsky, Mette Stormes - Stormes Grafisk, Susanne Damgaard - Fysiplan, Søren Holmboe - Hotel Opus og Munkebjerg Gruppen, Kenneth Bechmann - Skov Advokater. 

 

Logo