Spinderihallerne på Folkemødet Bornholm

Ta' her med på årets Folkemøde og få et indblik i, hvad der blev diskuteret, drejet og vendt set gennem Spinderihallernes briller.

Skrevet af Majbritt Chambers, Konstitueret Faglig Leder af Innovation og Udvikling, Spinderihallerne. Maj 2019

Debatterne vi besøgte på Folkemødet er præget af de emner, som optager Spinderihallerne, hvor vi arbejder i samspillet mellem kultur og erhverv. Vi udvikler, eksperimenterer, faciliterer og leder processer, ideer og projekter med fokus på at nytænke ydelser og services i det offentlige og skabe nye former for erhvervsudvikling. Vi samarbejder med videns- og uddannelses-institutioner, iværksættere, virksomheder og kommuner, og bruger kreativitet, designmetoder og teknologier til at skabe innovation, vækst og udvikling.

Afsted det går til Folkemødet på Bornholm

Med FNs Verdensmål i fokus


FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling  dannede rammen for dette års aktiviteter på Folkemødet Bornholm. Således diskuterede og oversatte størstedelen af de over 1000 arrangører de globale mål til konkrete hverdagsmål og handlinger for Danmark. Over 3000 debatter og oplæg over de fire dage bød på emner lige fra Klima og Energi, Danmarks rolle i verden, Liv og sjæl – hvor man kunne møde den fysiske, åndelige og mentale sundhed, myter om ”Udkantsdanmark” til Lov og orden, Arbejde og Vækst samt Mad og meninger om madkultur, madspild og ensomhed.

En vigtigt faktor for at arbejde med og indfri Verdensmålene er børn og unge. I debatten ”Kultur - Kunst, erhverv eller opdragelse” var budskabet, at kulturen og kunsten er ufravigelig i børn og unges dannelsesrejse. Det – ligesom entreprenøriel dannelse – er en didaktisk tilgang og metode, som skaber mennesker med kritisk sans og indre parameter, der gør dem i stand til at skabe deres egen fremtid. Når fx teater pædagogiske redskaber integreres i den eksisterende klassiske undervisning lærer børn og unge at undre sig, løse problemer kreativt, eksperimentere systematisk, tænke kritisk og samarbejde. Derfor skal vores folkeskole have aktiviteter og undervisning, der fremmer de kreative processer. Især hvis vi skal leve af kreativitet og innovation i fremtiden ­­­og indfri verdensmålene.

I Spinderihallerne arbejder vi målrettet med innovation og entreprenørskab – også i samarbejde med folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Siden åbningen af FabLab og etableringen af FabLab@School i Danmark, som Spinderihallerne var primus motor på tilbage i 2015, har vi samarbejdet med skoler og  vidensinstitutioner om at træne børn i designmetoder og kreative processer. Vi oplever især, at de unge er særligt interessante, fordi de ser tingene på en anden måde og er gode til at spotte nye tendenser. De ser muligheder og finder kreative løsninger på udfordringer, som det etablerede erhvervsliv, kommuner osv. ikke spotter, hvilket understreger vigtigheden i at udfordre den klassiske undervisningsform, så vi ruster vores børn til fremtidens arbejdsmarked.


Shit Happens som lysende eksempel

Tre unge, som allerede i en alder af 13 år, har kastet sig over arbejdet med FN’s Verdensmål og som har været gode til at se muligheder og tænke kreativt er pigerne bag Shit Happens, som var at finde på Folkemødet til debatten ”Kan entreprenøriel dannelse redde lidt af verden?”. Pigerne fra Vejle var i fornemt selskab på scenen, hvor Tommy Ahlers, Microsoft, Dansk Industri og en lang række fonde så som Novo Nordisk Fonden talte om behovet for flere entreprenører, hvis vi skal nå verdensmålene. Shit Happens var inviteret med på scenen, da de er et godt eksempel på, at unge iværksættere ikke bare taler om, at gøre noget – de handler. De unge er formålsspecifikke og behovsfokuserede iværksættere, hvilket tydeligt kom frem i debatten.

Shit Happens fortalte stolt, at de hver mandag går til ”iværksætteri", hvor de får lovligt fri fra skole kl. 12.00.  Sammen med andre unge fra 6. til 9. klasse mødes de i Spinderihallerne og udvikler deres ideer. Vejle Kommune er første kommune, der har indført muligheden for at gå til iværksætteri, som gør at entreprenante unge kan mødes og blive inspireret af, hvordan reelle udfordringer løses. De udfordres til at præsentere deres ideer for et panel af iværksættere og etablerede virksomheder, som giver dem feedback og hjælper dem med at kvalificere og realisere deres ideer til at skabe og gøre en forskel i verden. Pigerne fortalte om, hvordan de har udviklet deres faglige kompetencer og lært at finde kreative løsninger – både til deres idé og virksomhed, men også, hvis én i gruppen er syg. Og så har de har lært, at det er ok at fejle. ”Lær at fejle”, kunne Steen Riisgaard, bestyrelsesmedlem fra Novo Nordisk Fonden, også tilslutte sig, men som han sagde ”det er sjældent man taler om eller fejre det at fejle i erhvervslivet, og hvis man gør det, er det med et meget stift smil!”.

På spørgsmålet om, hvorfor innovationskraften er stor hos de unge iværksættere og for eksempel ikke i erhvervslivet, udtalte Tommy Ahlers at ”de unge kan bevæge sig meget hurtigere i iværksættermiljøerne, hvor kreativitet og agilitet findes”Beslutningsprocesserne er kortere. Som Tommy Ahlers så fint pointerede, ”hvad er chancen for at AirBnB var blevet til noget, hvis de først skulle havde spurgt juridisk afdeling til råds?” Det rejser spørgsmålet om, hvordan man i større grad kan få kulturen med agilitet og kreativitet, som findes i iværksættermiljøerne, ud i det offentlig og det private?

Oplæg på Folkemødet

”Kreativitet er en god investering, og ikke en udgift”.

Kreativitet spiller en afgørende rolle for fremtidens arbejdsmarked og i fremtidens kompetencer, hvilket også kom frem i debatten ”Kan kreativitet redde verden?”. World Economist Forum har udnævnt kreativitet som et af de tre vigtigste kompetencer for fremtiden. Kreativitet som driver for bæredygtig udvikling, løsninger til fremtidens velfærdssamfund og teknologisk udvikling. Debatten stillede skarpt på, at kreativitet netop kan finde nye løsninger til reelle udfordringer, da kreativiteten bliver ved med at stille spørgsmål, hvorfor man kommer ind til kernen af problemet. Debatten, som Dansk Erhverv i øvrigt lagde telt til, konkluderede følgende: ”Kreativitet er en god investering, og ikke en udgift”.

I debatten ”Det danske kreative DNA” var man enige i, at kreativitet er en god investering. Debatten italesatte nødvendigheden i at modne brancher, men også investorerne, da det i dag primært er store amerikanske investeringsfonde, der investerer i danske kreative og kulturelle iværksættere fortalte Kristian Riis, stifter af NordicLA og guitarist i bandet Nephew, og som forsatte ”vi nyder godt af brandingen og soler os i folkestoltheden, men ’return on investment’ skummer vi ikke i Danmark”. Kristian har derfor en ambition om at bidrage til ændret selvopfattelse og kultur blandt de kreative iværksættere samt skabe læring og samarbejde på tværs, således at vi i Danmark får fokus på både ambitioner og modning til investering i de kreative erhverv.

Kulturændring i den offentlige ledelse

I en anden debat om ”Offentlig ledelse med fokus på borgerne” var der også fokus på kulturændring. Niels Ågesen, kommunaldirektør i Vejle Kommune, talte om at dræbe nulfejlskulturen og understøtte større mod, innovationskraft og vildskab blandt lederne, så medarbejderne hurtigere kan få ‘go’ til at teste de borgernære løsninger. Det er en kultur der skal understøttes, hvis vi skal sikre øget innovationskraft i det offentlige og det private. Endvidere pointerede Niels Ågesen i debatten ”Problemløsning på tværs – fra ambition til realitet”, at vi i det offentlige skal skabe inspiration og viden på tværs af sektorer og fagligheder samt fra kommune til kommune. ”Skab decentrale ledelsesrum”, sagde han og fortalte om, hvordan blandt andet Vejle Kommune har skabt forbedringer på fx sundhedsområdet gennem jobbytte mellem ledere fra sygehus og hjemmeplejen.

Peter Quarfordts Skov fra Microsoft Danmark fortalte også om, hvordan de forsøger at lykkes med bedre samarbejde på tværs af afdelinger ved at måle ledere og medarbejderes indflydelse på forskellige områder. Et af måleparametrene er blandt andet, ”hvor ofte man som medarbejder arbejder videre på andres ideer?”. Peter kom med god læring om, at tænker man kun udvikling kan det gøre ondt. Som da Microsoft opkøbte Nokia, for at skabe den samme succes, som Apple havde gjort med Iphone. Efter tabet på over 50 milliarder og fyringer fandt de en anden forretningsmodel, hvor de udvikler software til Iphone. Microsoft er i dag den mest downloadede App, hvilket understreger pointen i, at det ofte handler om mod til at afgive magt og territorier for at tænke nyt, indgå i partnerskaber og lykkes. 

I debatten ”Det fælles bedste – tanker om kunst, samfund og politik”, blev vi i sporet i forhold til samarbejde på tværs. Her blev der nemlig talt om, hvordan politikere i 60’erne gik sammen med kulturlivet, for at skabe retning og visioner for samfundet og den spæde velfærdsstat. Herefter gik debatten på om sådanne konstellationer, der i 60’erne gik under overskriften ”åndsråd og politik”, overhovedet er mulige i dag? Det var interessant at høre, at der var stor bekymring blandt debattens gæster om, hvorvidt kunsten og kulturlivet bør spændes for en politisk vogn. Debatten kom derfor til at handle mere om, hvordan politikerne skal sikre adgang til kunst og kulturlivet.

Flere af de andre debatter på Folkemødet debatterede om kunsten og kulturen skal tænkes ind på flere områder så som fx socialpolitik og erhvervspolitik. I Spinderihallerne har vi altid arbejdet multidisciplinært for at være i stand til at skabe holistiske løsninger og nytænkning.

Uendelige teknologiske muligheder

Ligesom kreativiteten fylder teknologien også meget i Spinderihallerne – både når vi taler om arbejdet med børn og unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, og i samarbejdet med iværksættere og erhvervslivet. Derfor var det spændende at få en anderledes vinkel på, hvordan vi sætter mennesker før teknologi. Hvordan vi tager stilling til hvad vi kan udrette med teknologien, forholder os kritisk og nysgerrigt inden vi udvikler. I debatten ”Sådan bliver vi bedst til design af meningsfuld teknologi!” hørte og mødte vi Danmarks første ph.d. i ’Design for meningsfuldhed’, Vanessa Carpenter også kaldet Miss Meaningful.

Vanessa spurgte blandt andet publikum, hvad vi skal med 25 forskellige smarte vandflasker, som måler hvor meget vi drikker og forebygger dehydrering? Er det teknologien der skal fortælle os, om vi drikker nok? Motionerer nok? Elsker nok? Sover nok? Eller bør vi i grunden ikke selv stoppe op og mærke efter, på vores egen krop? Så vi bliver bevidste om vores signaler og fortsat stadig selv tager stilling til, hvordan vi lever vores liv? Det er i stadig stigende grad interessant, hvad vi gør med teknologien og dens mange muligheder, og snakken omkring, hvordan vi sikrer, at vi sætter mennesker før teknologien. Så vi ikke glemmer at spørge HVORFOR og være kritiske inden vi producerer. Vanessa havde som et eksempel udviklet en dims med en ”træk vejret” funktion, der er spontan og gør det muligt for individet selv at vælge adfærd. Hun havde eksperimenteret med at lade den stå steder, hvor mennesker venter på noget, så som ved kaffemaskinen, og her gav den anledning til at medarbejdere i større grad mærkede sig selv og brugte tid på at trække vejret dybt i den tid det tog at vente på kaffen. Så her er et helt konkret eksempel på at teknologien bidrager til at ’nudge’ os; giver os et kærligt puf – til at vi selv aktivt vælger, at gøre noget der er godt for os. 

FN’s 17 Verdensmål blev debatteret, diskuteret og vendt på Folkemødet 2019 og det var tydeligt, hvad Verdensmålene kan, fordi de fleste kan se vigtigheden af målene og på den måde skaber de et form for fællesskab – noget vi kan stå sammen om at løse og arbejde efter. Det var især tydeligt på Folkemødet - fællesskabet. Måske har verdensmålene potentiale til at blive vores globale fællessprog, en ramme og en måde til at vi i fællesskab kan handle og skabe bæredygtig udvikling? Samtidig giver verdensmålene os mulighed for hver dag at handle og tage nogle valg gom det liv vi ønsker at leve.

Folkemødet var folkeligt, inviterende, placeret i smukke rammer og bød på en hav af oplæg og debatter – der var helt sikkert noget for en hver smag. Så skal du have løftet kasketten, så kan vi varmt anbefale Folkemødet.