Den rene u-fornuft: Udstilling og performanceshow ved kunstner claus ejner

Forestil dig et maleri pakket ind i brunt karduspapir. Nederst i højre hjørne sidder en forholdsvis stor, hvid mærkat med titlen: Maleri af lineal på 80 centimeter, hvor den enkelte centimeter har forskellig størrelse, således at 1 cm fx kan være 179 mm eller 2 mm, således at 2 cm fx vil svaret til 181 mm.

Værket er skabt af den lokale billed- og performancekunstner claus ejner, og skal nu hænges op i Spinderihallernes ankomsthal. Kunstneren har lignende værker udstillet på Vejle Kunstmuseum, biblioteket og Vejle Kunsthal v/ banegården i samme periode. Men, hvad er meningen, egentlig? Hvorfor er maleriet pakket ind? Er der rent faktisk et maleri af en lineal inde under papiret? Og det er jo noget rod, med de der relative måleenheder.Hvis ikke vi kan regne med centimeteren som en konstant, så….tanken er uoverskuelig.

Det er nogle af de tanker, der tænkes og siges højt, mens jeg sammen med Kim, vores pedel, hænger claus ejners værk op på den sorte væg i Spinderihallernes ankomsthal. I et uset øjeblik snupper jeg Kims tommestok og måler værket, mens jeg tænker på de der intelligenstest, hvor det gælder om at finde det skjulte system. Som om. Værket bliver hængt op – ret op og ned af den nyligt påmalede hvide tekst på væggens venstre side. En tekst, der skal forklare gæster, hvad Spinderihallerne egentlig er for et sted så snart de træder ind af døren. For, ellers bliver de forvirrede og usikre. Ja, forvirringen starter egentlig allerede på parkeringspladsen – eller hvad man nu skal kalde den. For, der er ingen parkeringsregler. Det er også noget rod, som vi snart må gøre noget ved.

Tilværelsen er i det hele taget noget rod, tænker jeg videre. Og det ville nok være meget lettere, hvis man i stedet for et menneske bare var en ting, en sæbedispenser fx. Måske går det meste af vores dag i virkeligheden med at ”gøre noget ved” alt det, der roder, med at skabe orden, sammenhæng og fornuft i al u-fornuften. Med en uendelig række af praktiske gøremål, der skal kitte sprækkerne, udpensle formålet og holde tvivlen på afstand.

Tvivlen om hvad? At tingene egentlig kunne være på en anden måde? En centimeter kunne vel godt være 179 mm? Pludselig synes jeg, at claus ejners værk hænger godt der ved siden af forklaringen om, hvad Spinderihallerne er. Man kunne se værket som en form for modstand eller sprække i den udpenslede fornuft. Men, man kunne også se væggen som et hele eller en ny orden af to modsætninger. Gad vide om claus ejner havde regnet med det? Sikkert ikke, han har på forhånd sikret sig mod alle beregninger med sine upålidelige og tilfældige tal.

For min personlige del gælder åbenbart, at jeg ikke kan holde ud at være i sprækken eller usikkerheden ret længe. Både tommestok og tankekraft bliver taget i brug for at finde mening, mønstre og sammenhænge. Kan al den ufornuft og tilsyneladende mangel på mening i sidste ende vise sig at være ganske fornuftig? Kan moderne, nytteoptimerede, kompetente fornuftsmennesker udvide vores forståelse og fortolkning af verden og hinanden ved engang i mellem at udsætte os selv for tilværelsens ulidelige mangel på mening? There is a crack in everything – that’s how the light gets in, synger Leonard Cohen. Næste gang vil jeg prøve at blive der lidt længere og uden hjælpemidler.

Hvis du trænger til et lys-strejf af u-fornuft, så smut forbi den sort væg i Passagen i Spinderihallerne frem til 1. maj.  Og hvis du har mod på at trænge dybere ind og blive der lidt længere (i u-fornuften), så vær med tirsdag den 25. februar kl. 19.00 når claus ejner opfører ”LIVET VILLE SIKKERT VÆRE MEGET LETTERE, HVIS MAN VAR EN SÆBEDISPENSER”. Efter showet er der tid til dialog, fælles forundring og eventuel kritik af den rene fornuft.

Læs mere om tid og sted her.

Af Eva Sommer Hansen, Spinderihallerne