Udvikling og projekter
Det er Vejle Kommunes team for Innovation & Entreprenørskab, der driver Spinderihallerne. Teamet står for daglig drift samt udvikling, inspiration og projektledelse indenfor design, kunst, innovation, teknologi, læring, forretningsudvikling med mere. Kontakt os gerne og bliv klogere på, hvordan vi kan samarbejde.
Spinderihallerne har iværksat og deltager i flere større regionale og internationale udviklingsprojekter med det formål at opbygge platforme for ny viden og nye kompetencer, der kan være med til at skabe vækst og sikre konkurrencedygtighed. Vores hovedfokus er projekter, der kan sikre større viden om kreativitet og design som katalysator for vækst og forretningsudvikling.
I teamet arbejder vi for at styrke de kreative erhverv lokalt, regionalt og gerne internationalt. Det gør vi ved at:
- Fokusere på introduktion af nye tendenser, afprøvning af metoder og udvikling af bæredygtige løsninger, som bidrager til vækst og udvikling hos erhvervsliv og borgere.
- Facilitere et internationalt udviklings- og vidensmiljø i Spinderihallerne, som skaber vækst gennem kreativitet, designdreven innovation og forretningsudvikling.
- Arbejde tværfagligt og altid i samspil med borgere, virksomheder, politikere, organisationer m.fl.
- Samarbejde med en række viden- og kulturinstitutioner, kunstnere og foreninger med henblik på at skabe udvikling og innovation.
- Skabe forretningsudvikling for og med etablerede virksomheder i Vejle Kommune og Region Syddanmark ved at styrke og facilitere brugen af design, kunst, teknologi og kreative kompetencer.
- Afprøve nye former for erhvervsudvikling, bl.a. ved at eksperimentere med offentlig-privat samarbejde og gennem udvikling og facilitering af en række regionale og internationale udviklingsprojekter. Projekter, der har til formål at opbygge nye kompetencer og ny viden, der kan være med til at sikre konkurrencedygtighed og skabe vækst.
- Fungere som udviklings- og inspirationsenhed for Vejle Kommune inden for innovation, strategi- og organisationsudvikling.
En vigtig opgave består også i konstant at udbygge Spinderihallernes netværk og sikre det faglige input og den specialviden, der er nødvendig for at løse de opgaver, vi påtager os. Det sker gennem samarbejder med bl.a. Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og en række andre institutioner.