start på hovedindhold

Kreér kostumer til Halloween og cosplay af genbrugsmaterialer

Er du i gang med et kostume til Halloween, cosplay eller noget helt tredje? Kom med dit projekt, få hjælp og inspiration, brug vores værksted og genbrugsmaterialer – og mød andre, der også elsker at skabe kostumer. Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig.

FabLab
Events
Fællesskaber

Er du i gang med et kostume til Halloween, cosplay eller noget helt tredje? Så kom med til en aften i kostumernes tegn, hvor vi åbner værkstedet og mødes om at sy, skabe, eksperimentere og dele erfaringer.

Det er ikke et kursus med en fast opskrift. Du arbejder med dit eget projekt og i dit eget tempo. Måske har du brug for hjælp til en detalje, en konstruktion eller en symaskine. Måske mangler du det helt rigtige stykke stof. Eller måske har du erfaring med kostumer og har lyst til at dele dine egne tricks og løsninger med andre.

Vi samler både folk, der er nysgerrige på kostumer, og folk med erfaring inden for syning, cosplay og kostumefremstilling. Tanken er, at vi kan lære af hinanden og hjælpe hinanden videre.

Du kan bruge vores industrisymaskiner og gå på opdagelse i de genbrugstekstiler, sytråd, garn og andre materialer, vi har til rådighed.

Har du allerede lavet noget, du er stolt af, så tag det gerne med og vis det frem. Aftenen handler lige så meget om at møde andre med samme interesse, udveksle idéer og finde nye kreative fællesskaber som om at få syet den sidste søm.

Du behøver ikke være ekspert. Du skal bare have lyst til at skabe.

Tilmelding: Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig, så vi ved, hvor mange der kommer.

Medbring gerne: Dit eget kostume, et igangværende projekt eller en idé, du gerne vil arbejde videre med. Har du brug for særlige materialer til dit projekt, skal du selv tage dem med.

Vi har genbrugstøj og tekstiler, sytråd, garn og andet basismateriale, som du frit kan arbejde med på aftenen.

  • 19:00 - 21:00
Udenfor FabLab Spinderihallerne
Free, registration needed