start på hovedindhold

Broderi på Recept!

Et foredrag med indbygget broderiworkshop v/læge Lærke Egefjord & Broderisten Trine Runge Jessen.

EventsKurser/workshops

Det er velkendt for de fleste, at kreative sysler er godt for os, og hvis du selv roder med den slags, ved du sikkert, at det passer – vær med når Broderisten sætter ild i nålene og deler ud af de bedste cowboytricks indenfor kunsten at brodere korssting.

Det gør hun i selskab med læge Lærke Egefjord, som gør jer klogere på, hvorfor arbejde med hænderne på ingen måde er spild af tid, men ligefrem vigtigt for at øge vores livsglæde og forebygge stress.

Forskning viser nemlig, at kreative processer kan styrke vores mentale sundhed og dæmpe symptomer på netop stress, angst, depression og uro - man bliver ligefrem bedre til at koncentrere sig, hvis man arbejder med sine hænder, mens man lytter til undervisning eller et foredrag.

Men hvad sker der egentlig i hjerne og krop, når vi kaster os ud i et kreative projekt? Hvordan skaber man selv de mest optimale rammer for at opleve selvforglemmelsen i en kreativ proces? Og hvorfor er resultatet af det kreative arbejde slet ikke det vigtigste, når vi taler mental sundhed?

Alt det bliver du klogere på i denne både underholdende og lærerige workshop, hvor vi forener praksis med lettilgængeligt teori.

Om oplægsholderne

Trine Runge Jessen har specialiseret sig i at brodere temmelig anderledes motiver såsom den klassiske Jakabov, medisterpølser og anden obskur dåsemad. En anden ting hun er meget optaget af er ”RASERI BRODERI”. For Trine handler broderi nemlig først og fremmest om at have det sjovt, men også at udtrykke sig og få afløb for indestængt raseri. Det kan man nemlig sagtens med nål og tråd.

Læs mere på www.broderist.com

 

Lærke Egefjord er billedkunstner, forfatter & læge med baggrund inden for hjerneforskning og har undervist på mange forløb om, hvordan kunst og kreative processer virker ind på vores hjerner hos både syge og raske for blandt andre Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitetshospital og som oplægsholder i mange private virksomheder.

Læs mere på www.laerkeegefjord.dk

  • 4/8 kl. 18.30-20.30
Pakkeriet
150 DKK + gebyr