Vin&Vinyl

Er du til sprøde skiver, lækker lyd, flotte covers og spændende historier om musikken, så bliv en del af Vin&Vinyl!  Spinderihallernes café lægger nemlig hus til fællesskabet - Vin & Vinyl, hvor du kan dyrke musikken og nyde et godt glas vin sammen med andre musikinteresserede.

  • Eva Sommer

    Kunst og erhverv

    Send e-mail
    telefon 22 50 24 92

Medbring meget gerne dine favoritplader og del ligeså gerne dine historier om de musikalske oplevelser, der ligger bag. Vi sætter hver gang et tema og indleder med en fortælling og en plade eller to, hvorefter der er frit slag til at komme med musikalske indslag på vores retro-anlæg. Vi vil også invitere pladekendere, musikere og entusiaster, der har lyst til at dele deres historier med os.

Hvordan er musikken med til at forme vores liv? Hvordan har pladecoverets design udviklet sig over årene – og været med til at forme vores kultur? Hvorfor har vinylpladen fået en renæssance? Det er nogle af de spørgsmål, som vi gerne vil sætte til debat.

Vi mødes én torsdag om måneden. Alle – både nørder og novicer er velkomne. Det er gratis at deltage, men man betaler for vin og drikkevarer.

Pladevender og vin-udskænker Karim Pedersen er din vært til Vin & Vinyl. Han har en dyb kærlighed til musikken og arbejder til daglig på Brandbjerg Højskole lige uden for Vejle, hvor han er med til at arrangere alt fra korte musikkurser til lange ophold for unge højskoleelever fra hele verden. Han er også forfatter og har tidligere arbejdet som journalist med fokus på videnskab og teknik. Han har afholdt plademesser og musikaftener i både Danmark og Tyskland.

Tilmeld dig her: