HuskMitNavn
Papirarbejde, 2021
Hvad gemmer der sig i et stykke papir? HuskMitNavn har krøllet, bøjet, revet i og tegnet på helt almindeligt A4-papir. Han har sat papiret på arbejde, og ud af det er kommet en række sjove, tankevækkende og inspirerende billeder.
Mine foldede 3D tegninger er overspringshandlinger. Jeg laver dem i hullerne imellem alle dagens praktiske gøremål.
Min dogmeregel er, at tegningen består af et stk. almindeligt A4 papir og sort tusch. Det er nemt at transportere, så jeg kan lave dem på hotelværelser eller køkkenbordet. Udfordringen er at folde og rive i papiret og se om nye motiver kommer frem.