Lej lo­kaler og facili­teter

Spinderihallerne er ikke et traditionelt konferencested. Det er en rå bygning i konstant bevægelse, og vi bestræber os altid på at udnytte de unikke omgivelser og til at inspirere vores brugere.

Hvis du beskæftiger dig med områderne design, kunst, innovation, teknologi og forretningsudvikling, har du muligheder for at leje vores faciliteter. Vi vil aller helst indgå i et samarbejde med dig, så vi kan udvikle noget sammen og dermed udvikle hinanden. Nedenfor får du et overblik over vores mødelokaler m.m. Du finder en plantegning over Spinderihallerne her.

Vi lejer ikke lokaler ud til private arrangementer, fester og lignende.
Alle priserne finder du her.

  • Pakkeriet

    Pakkeriet har plads til 200 personer, og lokalet er med dets størrelse og placering ved siden af caféen velegnet til konferencer, foredrag, udstillinger, større arrangementer, præsentationer og workshops. Pakkeriet er 310 m2, og det er indrettet, så der er mulighed for en fleksibel opbygning. Efter behov kan du tilkøbe komfortable konferencestole, borde, scene m.m.

    Udstyr i lokalet:
    Projektorer med to store lærreder - ultralite biograflærred med optimal refleksion, lydanlæg, internet, flytbar tavle m.m.

  • Passagen

    Passagen er Spinderihallernes hovedåre med indgang til Kulturmuseet, Pakkeriet, caféen og Spinderiet. 

    Passagen er 800 m2 og kan tages i brug ved arrangementer i Pakkeriet og Spinderiet.

  • Magasinet

    Magasinet er et klassisk mødelokale med plads til 30 personer. 

    Det er ideelt til mindre seminarer, workshops, kundemøder, netværks- og planlægningsmøder.

    Lokalet er 75 m2, og der er mulighed for fleksibel bordopstilling og afskærmning af vinduer. 

    Udstyr i lokalet: 

    Skærm, projektor og internetopkobling.

  • Laboratoriet

    Laboratoriet er et mellemstort mødelokale med plads til 12 personer. Det er simpelt indrettet, og rummet indbyder til en fri og uhøjtidelig mødekultur. Laboratoriet er ideelt til idéudviklings-, netværks-, kick-starts- og innovationsmøder. 

    Lokalet er 54 m2, og der er mulighed for fleksibel bordopstilling. 

    Udstyr i lokalet: Projektor, flipover, internet, tavletapet på væggene. 

  • Spinderiet

    Det store rum, de mange søjler og taghallens bløde lysindfald på det rå betongulv giver Spinderiet en helt særlig rå og kreativ stemning.

    Den nederste halvdel af Spinderiet er indrettet med møderum og åbne kontorarbejdspladser. Mens den første halvdel af rummet kan lejes og er meget velegnet til åbne konferencer, netværksmøder, workshops, udstillinger m.m. 

    Spinderiet er et fleksibelt rum, som kan etableres efter behov. Ønsker du ikke at bruge hele rummet, kan du med flytbare skillevægge indrette et område, der passer til arrangementets størrelse.

  • Bestyrelseslokale

    Har du brug for at samle mange rundt om bordet, kan du leje vores bestyrelseslokale på 65 m2 med plads til 22 personer rundt om samme bord. 

    Lokalet kan lejes på hel- og halvdagsbasis, og der kan bestilles frokost med i lokalet.

    Udstyr i lokalet: Stort bord, skærm, laptop, lyd, flipover.

     

  • Katerina Karagianni

    Receptionist og mødebooker

    Send e-mail
    telefon 21 29 29 62